Begynderaftener = spil på par-3 banen
Begynderturnering på Par 3 banen er for begyndere med hcp. 36-54. Disse turneringer er ment som en øve-turnering, så man kan blive fortrolig med banen og evt. finde nogle andre medlemmer at spille med.
Du starter altid i hcp. 54. Når begynderudvalget får dig banegodkendt og du har bestået regelprøven kan du begynde at spille dig ned i hcp.
Med hcp. 54,0 har du nu muligheden for at spille dig ned i hcp. via Hvid tee på par-3 banen og via onsdagsturneringerne på 18-hulsbanen.
Tilmelding til Begynder-aftener kan gøres på Golfbox (Mitgolf-appen).
Begynderaftener 2026 afvikles alle onsdage fra d. 25. marts til og med d. 7. oktober. Mødetid foran klubhuset kl. 17.15 og der startes op kl. 17.30.
