Efter endnu en sejr i regionsfinalen i Nordvestjysk Golfklub skal superveteranerne nu spille landsfinale i Furesø Golfklub lørdag d. 5. september.

Regionsfinalen blev vundet over Breinholtgaard Golfklubs hold med 7½ – 3½ point i smukt sommervejr efter at både torden, lyn og kraftig regn var drevet væk inden starten på matchen.

Holdet består af Inge Hansen, Lis Jacobsen, Bent Nielsen, Flemming Nordal, Henrik Myhre og undertegnede.

Vi glæder os nu til at repræsentere Horsens Golfklub i landsfinalen i Furesø d. 5. september, hvor vi skal møde holdet fra Søllerød Golfklub.

Erling Walther Madsen