Succesen fortsætter for klubbens hold i Superveteranrækken (født 1950 eller tidligere) i Danmarks største golfturnering Regionsgolf.

Efter puljesejre i 5 af 6 kampe vandt holdet 1/8-del-finalen og kvartfinalen over henholdsvis Ebeltoft og Skanderborg med 9-2 og 6-5. I semifinalen spillede vi mod Mariagerfjord Golfklub på banen i Rold Skov. Resultatet blev 9-2, og vi er nu klar til finalen.

Finalerunden i Regionsgolf spilles i alle rækker på Nordvestjysk Golfklubs bane fredag d. 21. og lørdag d. 22. august, og vi skal møde Breinholtgaard Golfklubs hold fredag kl. 10.00.

Holdet består af Inge Hansen, Lis Jacobsen, Bent Nielsen, Flemming Nordal, Henrik Myhre og undertegnede.

Vi håber naturligvis, at succesen fortsætter, så vi kan repræsentere Horsens Golfklub i landsfinalen i Furesø d. 5. september.

/Erling Walther Madsen