Horsens Golfklub  
 
Print

Junior

Junior U16D 4. match Odder-Horsens den 25. maj

onsdag d. 27. maj 2009 kl. 15:28

 

Endnu en fantastisk dag……

Kanongodt vejr, og tre meget opsatte unge mænd, der helt klart havde til hensigt at vise vores nærmeste konkurrent til puljesejren, Odder, ”hvor skabet skulle stå”

1. single, Kristian Nielsen 
Tabte hul 1, for derefter at vinde de næste 6 !!!!

Kristian har en god evne til at holde hovedet koldt, og i stedet for at forcere sit spil, valgt han at spille henholdende. Klogt med en komfortabel føring.

Kristian vinder 6/4

2. single, Oliver Rasmussen 
Oliver var desværre kommet i ”menneskehænder”, og kunne ikke rigtigt få sit spil til at køre. Han delte hul 1, for derefter at komme bagud, hvilket han var matchen igennem, uden noget tegn på at kunne indhente det tabte.

Oliver taber 6/4

3. single, Jeppe Severin 
Det var kun anden gang Jeppe var med, og under sin første optræden, virkede han meget usikker.

Det var han ikke i dag. Måske fordi han kom til at gå i bold med en meget sød, velspillende, pige……

De to skiftedes til at være hhv. 1 oppe eller 1 nede på 9 ud. Men så fandt Jeppe det ekstra der skulle til, og afgjorde matchen på de næste 4 huller.

Jeppe vinder 4/3



En dejlig sejr, som betyder vi ”bare” skal have et enkelt point mere for at sikre os puljesejren.

Næste match er fredag den 12. juni på hjemmebane, hvor vi møder Vestfyn. Der er jeg desværre ikke i stand til at være der selv, men Oliver’s mor har lovet at sende de unge mennesker afsted. Dette til trods for at Oliver ikke selv skal spille – det er hans tur til at sidde over.

Holdet kommer derfor til at bestå af Kristian, Christoffer og Jeppe.

Det kan være der bliver brug for assistance ved udfyldelse af resultatskemaet, da Edvard heller ikke kan være der på dagen. Er der monstro en frivillig ?????

Med Golfhilsen
Torben Stenshøj