Horsens Golfklub  
 
Print

Junior

Seneste afsløringer om kampteknikker i "kreds syd slaget"

mandag d. 5. september 2011 kl. 14:06

Det blev endelig dagen, hvor vore styrker fik muligheden for at vinde "Freden".

Det er  jo, som bekendt, altid vigtigt når kampen er vundet. Strategien for løsningen af denne opgave, vil jeg lige give Jer et eksklusivt indblik i:

Strategien blev bygget, på basis af det effektive værktøj, som kaldes " Brændt barn skyer ilden". Derfor kørte vi vores "skarprettere" fra elitestyrken i stilling, på den officielle navneliste, for deltagelse i fredsmisionen. Det resulterede i, at flere af de andre, fremmedes elitetropper, overgav sig på forhånd, Som ventet, gav dette resten af vore styrker, muligheden for at være gode værter på dagen. Der var dog lagt en enkel "Under Cover Styrke" ind på den officielle deltagerliste. Hun er blandt vore tropper tildelt kodenavnet "Camilla V.P. Hun er kendt og frygtet fra sin tid C-Gruppen. hvor hun tidligere på året, er brugt på samme måde, med stor succes. Vi vidste jo godt at modstanderne "fjenderne" havde glemt at tage højde for det, det er jo før set i år.

Resultatet af dagens fredsmatch, blev på basis af de nævnte, taktiske værktøjer en forventet understregning af magtbalancen i kredssydkrigen, 2011.

Vore tropper har nu kun en opgave mere i "Dette Herrens År".

Sejrsparaden i Skanderborg d. 18/9, hvor vi fra kamptroppernes række, inviterer alle sejrsglade klubmedlemmer, til en underholdende dag på banen, lidt nord for vores nordgrænse.

Med kampgolfhilsen 
Jens Jørn Lauridsen