Horsens Golfklub  
 
Print

Junior

Rapport fra bjergområdet SØ for Horsens

mandag d. 30. maj 2011 kl. 13:28


Den 29/5, var der udsendt tropper, til bjergkamp, i området SØ for Horsens. Området var i tidernes morgen, selve Horsens Golfklub's grønne vugge. Det var derfor med sportshistorisk respekt, en lidt ydmyg "krigsreporter" tog til området.

Det var som vanlig, ca. 10.30, jeg ankom til slagmarken. De første, af vore styrker, jeg mødte i beredskabsområdet, var transportgruppen, der som altid var mødt talstærkt op. De kunne give en førstehåndsorientering om bevægelserne i området.

Det stod hurtig klart, at alle vore transportstyrker på dagen, havde gennemgået slagplanen grundigt, med vore kamptropper. På dagen, havde vi måttet udlåne hele gruppen, der traditionelt, bemander vores elitekampstyrke. Derfor havde transportgruppen, i samråd med de udlånte elitetropper, bragt en plan B. til kamp i området. Denne plan B, bliver i daglig tale kaldt Stephanie. Hun havde så fået til opgave, at uskadeliggøre, alle de andre elitetropper, OG SELVFØLGELIG GJORDE HUN, som altid, det hun blev sat til, i kampområdet. "Godt gået du"

Dette knusende angreb fra plan B, gav så meget ro i resten af styrken, at gruppens samlede slagkraft, blev mere end dobbelt så effektiv, som den næststærkeste gruppe på slagmarken.Uden at afsløre alt for mange detaljer, om den enkelte krigers opgave på dagen, vil jeg dog lige nævne et par af dagens mest iøjenefaldende, taktiske tiltag, som blev nødvendigt for at sikre det samlede resultat.

Der var flyttet tropper fra C-gruppen til B-gruppen, som kampreglerne foreskriver. Derfor blev vores C-gruppe nødt til at kæmpe mere taktisk, med færre styrker, end de normalt gør. Endvidere var deres traditionelle rolle, som startstidsmæssigt forreste kampenhed, ændret til, at de skulle afslutte kampen. Derfor blev vores taktik lagt an på, at sikre muligheden for, at sidste mand i dagens kampgruppe kunne stramme grebet, hvis det blev nødvendigt. Det blev det dog ikke. Alligevel besluttede Alexander, at vi nok altid kunne bruge lidt point på kistebunden, så derfor skød han et par point ekstra, på sidste hul. 

En ekstra oplevelse i bjergene, blev det fænomen, der i krigsberetninger kaldes "Croosfire" Det var en noget skræmmende oplevelse for de der blev indrullet i det. Dog skete der vist ikke noget.

Resultatet i klubpoint på dagen blev Stensballegård 5 point; Juelsminde 7 point:  Horsens FEMTEN POINT. Jeg mener, det bringer os suverænt i spidsen for hele turneringen. 

Med sportslig hilsen fra JJL (Fisker)