Horsens Golfklub  
 
Print

Junior

Føringen tilbage til Horsens Golfklub!

mandag d. 2. august 2010 kl. 11:44

I kredsturneringen i Jelling søndag d. 1. august, lykkedes det vores dygtige spillere at vinde både A og C-rækken samt at skaffe point i B-rækken. Det betyder at vi nu er alene i spidsen for kredsturneringen med 55 points mod Vejles 47,50 points.

 

Jacob Madsen, som havde fået lov til at spille i A-rækken trods sin ”høje” alder, gik en superrunde i 2-under par, netto 66 slag, herunder en eagle på par-4 hullet 17 og flere eagle muligheder undervejs. Jacob havde et 2-meters putt på 18-hul for sin første 69’er nogensinde, men golfguderne mente vist at de havde givet ham nok solskin den dag og han måtte ”nøjes” med en 70’er.

 

Mikkel Lindquist Jensen satte sig suverænt på 1ste pladsen i Række C med 21 points på 9-huller, 2 points bedre end nr. 2.

 

I B-rækken blev det lige akkurat ikke til præmier, men en delt 3de plads til Frederik Lippert gav alligevel et par ekstra points til klubben.

 

En god start på sæsonens anden halvdel. Det lover godt for resten af 2010 og for vores mål med at tage pokalen for 3de gang som eneste klub i distriktet. Vi er dog IKKE i mål endnu. Der skal vindes et par turneringer mere før det sker, så vi har stadigvæk brug for DIN hjælp!

 

Næste Kredsturnering er d. 15/8 i Skanderborg – tilmeld dig allerede i dag til jpn@dynamicweb.dk eller send en sms med navn og nr. til 22 45 44 14.

 

Med golf-hilsen

Jens Peter Nielsen