Horsens Golfklub  
 
Print

Junior

Kredsturnering i Gyttegaard

tirsdag d. 20. april 2010 kl. 21:41

Så blev sæsonen ”skudt i gang” med kredsturneringens første runde i Gyttegaard søndag d. 18. april.

Vi tog talstærkt af sted med 13 spillere for at forsvare pokalen, men det skulle ikke gå helt som forventet. Desværre havde vi ingen spillere i A-rækken og det skulle vise sig at blive af afgørende betydning.

I B-rækken var bedste spiller fra Horsens, Frederik Lippert med en delt andenplads og dermed de eneste point som Horsens fik i denne turnering. I C-rækken kom Alexander Loft og Emil Holten ind på en delt 5-plads som bedste spillere fra Horsens. Vejle gjorde rent bord med de 4 første placeringer i A-rækken, bedste bruttoscore i A-rækken og en 4-plads i C-rækken, hvilket gav dem 12 point. Vi må tage til takke med 3 point og en 5-plads i klubresultatet indtil videre.

Næste match d. 1 maj i Stensballe giver forhåbentlig lidt flere point på kontoen.

Tak til spillere og forældre for at møde talstærkt op og for at hjælpe til på dagen som markører og ”back-up” for vores spillere, hvoraf mange spillede deres første turnering uden for klubben. Det lover godt for fremtiden!

Med golf-hilsen

Jens Peter Nielsen
Turneringsansvarlig
Horsens Golfklub