Horsens Golfklub  
 
Print

Junior

Juniorafslutning 4. oktober 2009

tirsdag d. 20. oktober 2009 kl. 11:11

 

Søndag d. 4. oktober mødte over 40 juniorer + holdledere og hjælpere op til Horsens Golfklub for at spille en runde golf på stor og lille bane som afslutning på Junior-sæsonen 2009.

På trods af en, til tider, stormende kuling fra vest iblandet nogle kraftige regnbyger, blev der fremtryllet nogle flotte scores både på stor såvel som på lille bane.

Dagen sluttede med præmieoverrækkelser i klubhuset samt en status af Juniorudvalgs-formand, Henrik Myhre. Myhre takkede juniorer, holdledere og hjælpere for endnu en flot sæson med gode resultater, spillemæssig fremgang og et succesfuldt forsvar af Kredsturnerings-pokalen i Distrikt 2.

Restauranten stod, som sædvanlig fristes man til at sige, for en solid og velsmagende gang varm mad til de kolde og sultne spillere der ikke var sene til at rydde buffeten.
 
På vegne af Juniorudvalget vil jeg gerne sige tak til spillere, forældre og holdledere for Jeres uvurderlige indsats i 2009, med håbet om at I kan finde tid, motivation og kræfter til at give den en skalle igen i 2010, så vi kan fortsætte fremgangen i turneringer, spil og ikke mindst kammeratskab blandt vores dejlige juniorspillere.

På Juniorudvalgets vegne
Jens Peter Nielsen