Kære medlem,
Vil du give din klub en gave og håndsrækning?
for 200 kr. kan du hjælpe med at skaffe Horsens Golfklub refusion af momsudgiften!
Jo du læste rigtigt!
Som forening har vi muligheden for at søge om momsrefusion hvert år, da Staten har en pulje hvor alle almennyttige foreninger kan søge delvis momsrefusion. (sidste år fik vi kr. 247.833,- / i år har vi endnu ikke modtaget beløbet.).
Vi har derfor brug for din hjælp til at opfylde betingelserne for at søge om refusion.
Reglerne kræver at mere end 100 personer støtter klubben med en gave på minimum 200 kroner.
Bestyrelsen håber, at der blandt klubbens medlemmer fortsat er nok, der vil støtte klubbens bestræbelser og indbetale beløbet. Sidste år havde vi succes med at samle donationer ind – i alt 103 bidrog til at vi kunne søge momsrefusion.
Af det donerede beløb kan gavegiveren få et skattemæssigt fradrag på ca. 30%, så den reelle udgift er væsentlig lavere end donationens størrelse.
Donationen vil blive brugt til lys på bagsiden af driving range-bygningen.
Ved betalingen bedes du oplyse dit CPR-nr., så vi kan indberette det til skat, hvorved du får skattemæssigt fradrag for det (i overensstemmelse med gældende GDPR-regler, og oplysningerne behandles fortroligt i sikrede filer)
Sidste frist for indbetaling er søndag den 30. november 2025 og du kan gøre det i golfbox under turnering (Gave donatin vedr momskompensation til Horsens Golfklub).
På forhånd rigtig mange tak for din hjælp og støtte.
Venlig hilsen
Horsens Golfklub
Lars Grove
Formand

