Børn / unge

Har du lyst til at prøve kræfter med golfsporten?

Så skynd dig at udfylde en tilmeldingsblanket!  Lige nu er der omkring 45 spillere under 18 år og knap 50 mellem 18 og 25 år, der er en del af vores golfklub. Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte børne- og ungekoordinator Stephanie Astrup enten på tlf. 29 92 35 15 eller e-mail stephanie@amalielund.dk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Horsens Golfklub!

Husk at du kan tage en kammerat med, som kan prøve golf i en måned uden at melde sig ind, så han eller hun kan få et godt indtryk af golfsporten.

Du finder tilmeldingsblanketten her.

Træningstider

Nedenfor finder du træningstider i 2024 for golfhelte, juniorer og ynglinge:

DagKl.Gruppe
MandagKl. 16:00 - 17:00Junior/ynglinge (15-25 år)
MandagKl. 17:00 - 18:00Junior (10-14 år)
MandagKl. 17:00 - 18:00Golfhelte (5-9 år)
TorsdagKl 16:00 - 18:00Junior (10-25 år) - forskelligt - spil på banen aftales nærmere

  • Træningsopstart Golfhelte:
    Mandag d. 8. april 2024 (vi mødes ved flagstangen ved klubhuset.)
  • Træningsopstart Junior/Ynglinge:
    Mandag d. 8. april 2024 (vi mødes ved flagstangen ved klubhuset.)
Der kan være nogle yderligere arrangementer. Det meddeles ved opslag på hjemmesiden samt på facebook.
Følg os på Facebook


Børne- og ungekoordinator
Stephanie Astrup
Tlf. 2992 3515
stephanie@amalielund.dk

Ny spiller

Er du ny, er der mange spørgsmål der rejser sig:

  • Hvad med udstyr?
  • Hvad med træning?
  • Hvornår må jeg spille på 9 hullers banen?
  • Hvornår på 18 hullers banen?
  • Hvad med regler?

Træneren og proshoppen vil være klar til at vejlede dig om det rette udstyr. Det er ikke nødvendigt at starte ud med et helt sæt. Et par brugte jern og en putter vil du kunne komme langt med. Vi kan også være behjælpelig med låneudstyr indtil du har fundet dit eget.

Træningerne foregår på driving range og indspils arealerne. Derudover kan du også træne selv. Træningerne er inddelt efter alder, og du kan finde de konkrete træningstider længere nede på denne side.

Du må spille på 9 hullers banen fra start af, og 18 hullers banen kan du spille på når dit handicap er 45 eller derunder.

Du kan selv læse om reglerne på nettet så du er godt rustet til at komme rundt på banen. Vi anbefaler at man ikke tester børn i reglerne, men derimod lærer dem naturligt igennem træning og spil. Når spilleren begynder at vise interesse for turneringer, så kan det her være en fordel at gennemføre en regelprøve.

Se alt omkring regler her.

Du kan tage regel prøven her: www.golf.dk/regelprøve

Aktiviteter i klubben

Vi har altid sjove og spændende ting på programmet for børn og unge i vores klub!

Hver uge er der træning og fælles spil. Derudover har vi i 2024 også afholdt påskesamling, nørde dag og sommer lejr.

 

Life skills

I Horsens Golfklub går vi all in på at skabe sjove og lærerige golfoplevelser, der er skræddersyet til børn og unge! Vi er ikke kun vilde med at lære dig at spille golf, vi har også en mission om at hjælpe dig til at blive dygtig i andre aspekter i livet! Vi lærer dig nemlig vigtige skills såsom at tro på dig selv, opbygge venskaber, tage ansvar og lære af fejl – og meget mere! Og det bedste er, at golf ikke kun handler om at svinge køllerne, det er også en fed måde at bruge kroppen og udfordre din præcision!

Påklædning

Golfsporten har ikke en spillerdragt, men tænk alligevel på din påklædning. Sørg for at du kan bevæge dig frit og at du er klædt på til vejret. Derudover er det en fordel med et par behagelige sko.

Golfhelte

Golfhelte er holdet for 5 – 9 årige i Horsens Golfklub.

Golfhelte holdet handler om at få en god oplevelse som ny ung golfspiller og er en mulighed for at afprøve golfspillet i et legende miljø.

Der er flere fordele ved at starte i den alder:
For det første, med hensyn til barnets golfmæssige udvikling er det en rigtig god alder at starte i og for det andet, så kan I hurtigere gøre det til en familiesport, som alle kan få fornøjelse af.

Vi har flere, der allerede som golfhelte, har opnået et handicap og banetilladelse til både par 3 banen og 18 huls banen.

Til træning kommer vi stille og rolig igennem de forskellige dele af golfspillet, så alle kan få glæde af det. Det varer som regel ikke længe, før i kan spille jeres første par huller sammen på par 3 banen.

Vi vil løbende også komme ind på golfreglerne, primært i træningen eller når vi f.eks spiller på par 3 banen.

Gratis spil

Horsens Golfklub er med i en gensidig greenfee ordning, hvilket betyder at du som junior kan spille gratis i en række klubber og sammen med en fuldt betalende voksen kan du tage 2 juniorkammerater med ud at spille på rigtig mange af landets baner.

Du kan se mere her hvor du også kan se hvor du kan spille gratis eller til nedsat greenfee.

Hvis du er af sted uden en betalende voksen, vil du kunne spille for reduceret greenfee – op til 1/2 green-fee på følgende venskabsbaner:

Vejle Golf Club – Aalborg Golf Klub – Odense Golfklub – Holbæk Golfklub – Ikast Golfklub – Stensballegaard Golfklub.

Fritspilsordning i 7 klubber
Som juniormedlem af Horsens Golfklub kan du spille gratis på banerne i Aarhus, Skanderborg, Hedensted, Odder, Juelsminde og Himmelbjerg – og Horsens 🙂 (Østjysk Golfring)