Par 3 (Pay and play) banen

Horsens Golfklub har én af Danmarks få ratede par-3 baner, en 9-hullers bane med ægte golfoplevelser i vente.

Banen må uden tvivl må betegnes som Danmarks bedste par-3 bane, de 9 huller er placeret i meget kuperet landskab og med almindelige store greens som er åben hele året.

Konverteringstabel

Herrer
Damer

Tidsbestilling Par 3 banen

Start 1. tee på Par 3 banen
Der er tidsbestilling i Horsens Golfklub. Har du ikke bestilt tid, så se om der er ledig før du kan komme ud at spille. Sambooking er tilladt.

Du kan booke tid her: Bookgolf.dk

Vær´ klar ved teestedet når det er jeres tur til at drive ud. Er I ikke klar, bliver Jeres tid annulleret og I må bag i rækken,- forfra.

Til medlemmer: Skal du gå 2 runder skal der også bookes tid til runde 2 i Golfbox – husk at bekræfte begge tider. Det er holdet som har booket tid fra 1. tee som har førsteret.

Pga. rytmen og flowet på banen under spidsbelastning HENSTILLES, at der kun spilles 3- og 4 bolde mellem 09.00 og 14.00 i weekenden og på helligdage.

Regler for Par 3 banen

Aktive medlemmer af Horsens Golfklub, betalende greenfee gæster samt Pay & Play spillere har adgang til PAR-3 banen.

Ikke kun nybegyndere spiller par-3 banen, også garvede golfere bruger denne dejlig bane, som er én af Danmarks få ratede par-3 baner. Det er bydende nødvendigt, at brugere af PAR-3 banen kender og efterlever golf-/etikkette reglerne.

Enhver spiller skal medbringe og anvende egen bag og udstyr. Det er ikke tilladt at ”dele” udstyr.

En enlig spiller har ingen ret og skal lade alle spillergrupper gå igennem.
Det henstilles, at der spilles tre- og fire bolde.
Der må max. være 4 spillere i en bold.

Scorekort Par 3 banen

På scorekortet kan du også se længder på hullerne.